En ny orden
Orden! Men hvilken orden..?
Orden plejer at være godt. Modsat stakke, bunker, stabler, rod, kaos, ragnarok. Hvis noget skal gøres 'ordentligt', skal der være en orden. Men hvilken orden taler vi om? Der er faktisk adskillige...
Alfabetisk
Den enkleste løsning. Men ikke den bedste.
En alfabetisk sortering betyder at man kan (gen)finde et emne i en liste, der kan være vilkårligt lang.
Men udelukkende sorteret efter form, ikke indhold. Overblikket er derfor minimalt.
For eks vil "gravhund", "gravko" og "gravso" blive grupperet sammen,
selvom dyr, maskiner og mytologi er vidt forskellige kategorier.
Alfabetisk orden er fin nok, hvis vi blot vil finde et tlf nummer. Men elendigt, hvis vi også vil have baggrunden med.
Alting skal have et navn til sig selv, men navnet siger ikke alt i sig selv.
Tidens linie
Kronologisk sortering er ultra enkel. Og brugt af verdens aviser konstant. En 'blog' er et enkelt net-eksempel: kun een spalte, der til gengæld kan være vilkårligt lang.
Sorteringen er ligeså automatisk som enkel: Nyest øverst, næstnyest næstøverst, osv...
Umiddelbart er den kronologiske liste mere sammenhængende end den alfabetiske. Men den fordel forsvinder desværre i praksis, hvis medierne udråber hver dags detalje til årets sensation, 'skandalen der ændrer alt'. Sammenhængen ofres på underholdningens alter.
Træets linier
I modsætning til alfabetisk eller kronologisk orden sorteres alt ikke på een enkelt linie. Tværtimod. Alt kan uddybes. Igen. Enhver gren på et træ kan forgrenes yderligere. Så træet er potentielt uendeligt stort...
Den vanskeligste men også bedste orden som afspejler virkeligheden langt mere end de andre.
"Something completely different"
Fænomenet 'fashion' kan nævnes som et eksempel på anti-orden. Modens eneste regel er, at det næste ikke skal ligne det sidste. Forskellen er den eneste lighed. Og nyheden det egentlige indhold
Resultatet er derfor totalt uoverskueligt, men evt underholdende...
Nærværende website
Jeg har tænkt mig at anvende alle 3 slags orden. Nyheder præsenteres på forsiden, øverst.
Overblik finder du nederst, i træets form. En alfabetisk vinkel vil jeg bruge sparsomt...
Det gamle site eksisterer endnu, og vil forblive online, indtil alt indhold er overført. Du kan se det HER...
Mads Dam, januar 2013
Det logiske sprog
Umiddelbart er det hele enkelt nok. Enhver ting har et navn, så sproget har et navn til alting. Og i hvert land taler alle det samme sprog.
Og alligevel... To lande kan sagtens have et fælles sprog. 50 stater kan havde det samme officielle sprog. Et enkelt land kan også rumme flere, for eks Schweitz eller Belgien. (Herhjemme er der nogle der vil mene at jydsk er et sprog for sig).
Et ord opstår når behovet opstår. Det kan ske i dag, eller i går eller sidste år, ET ords alder kan være årtier eller hundredvis af år. Sprogets ord minder om himlens stjerne, fordi de alle har en forskellig alder og dermed repræsenterer hver sin egen tid. (Den nærmeste stjerne er 4,37 år tilbage i tiden, men alligevel det nyeste objekt vi kan se i universet. Meget andet er tusinder eller millioner år gammelt. Det er kun på Jorden, at det vi ser nu også sker nu...)
Det sprog vi aktuelt taler og skriver er alt andet end en enkelt logisk konstruktion. Forskellige ord kommer fra vidt forskellige tider. Og en del af dem kommer overikøbet fra udlandet.
|