Sød musik? Lyden af et svensk sukker-rafinaderi
Jeg kom engang til at tilmelde mig en løbende svensk science fiction-diskussion (FANAC), men det er jo hvad der kan ske.
Jeg har nu ikke blandet mig synderligt i debatten, men engang imellem nævnes emner som jeg ikke liiige havde tænkt på selv.
For eksempel dette: "Ett konceptalbum och samtidigt det första i en ny musikgenre, Industrial Cool.
Bilderna i konvolutet föreställer väldiga fabriks- och maskinkomplex och musiken är till 100% gjord av samplade industri- och fabriksljud (en artist per låt).
Mycket, mycket annorlunda; mycket, mycket suggestivt; mycket, mycket industrimaskinellt; mycket, mycket futuristiskt."
Hvad i alverden var nu det? Heldigvis indeholdt teksten også et link: pleazure.org/ic1/ - hvor jeg kunne læse: "C1 - The birth of Industrial Cool, an international compilation of tracks based around the given theme of sounds from a Swedish sugar refinery."
Der var ovenikøbet masser af smagsprøver. Det kan man da kalde 'sød musik' - på en anden måde end den sædvanlige.
Jeg var netop i humør til at høre noget andet end det vanlige, så jeg gav det en chance.
Og det var rigtigt nok både "Mycket, mycket futuristiskt" og "Mycket, mycket annorlunda". Prøv selv at lyt...
Blishønsefødder
FREDAG 15: Hvorfor har de sådan nogle underlige tæer..?
Sådan ser de ud. Men hvorfor..?
Undertiden er engelsk meget kortere end dansk: Blishønsefødder = Cootfeet.
FREDAG 15: I dag fik en af mine venner mig lokket ud på kunst-ekspedition,
til en udstilling med det lovende tema: det reale og det fantastiske.
De fleste af værkerne fik jeg nu ikke synderligt ud af, og var sommetider stærkt fristet
til at mumle noget om "Moderne kunst, hrmff!" eller "Min hamster ku ha gjort dét der bedre...".
Men så drejede jeg om et hjørne og stod overfor noget der helt alene var hele entréen værd.
En væg?, som jeg aldrig har set den før, bortset fra at kunstneren selv kalder den en 'dal',
en installation i papir, mange meter høj, mange meter bred, og meget meget æterisk...
Du godeste hvor var den flot! Helt alene fyldte den hele rummet ud.
Og den mindede mig netop ikke om noget jeg havde set før.
Heldigvis havde jeg 'det tredie øje' med. Se selv:
Værket er skabt af Marianne Grønnow i 2006 og hedder "The Valley".
Udstillingen var på "Den fri" fra 26 august til 17 september 2006.
Hvad folk dog ikke glemmer...
MANDAG 11: Efter et langvarigt selskab, der strakte sig over det meste af en weekend, kom jeg omsider til oprydningen.
Og som sædvanligt nogen der havde glemt noget. Denne gang blev jeg dog noget overrasket, da jeg opdagede en 'kinesisk delikatesse'.
Indholdet var ganske uberørt, og da jeg læste indholdets deklaration kunne jeg sagtens forstå det. Klik på ikon-billedet for at se selv!
Indholdet er åbenbart produceret i Thailand, men kan også købes i Nørre Voldgade 64 i København. Hvis nogen skulle have lyst til noget nyt og meget anderledes. Bon appetit!
Indtil videre sover delikatessen trygt og godt i køleskabet, indtil det rette ejermenneske kommer forbi en dag...
To ravne flyver videre
Der var engang to ravne der hed Hugin og Munin. To vise fugle, der sad på Odins skuldre og hvisked ham alle tidender i øret. Han sendte dem ud ved daggry, og ved morgenmåltidet var de hos ham igen med nyheder fra hele verden.
Ravnene er her skam endnu, som metaforer for Tanke og Erindring. De lægger også navn til et nyhedsbrev, der efterhånden er 10 år gammelt. I al den tid beholdt brevet den oprindelige layout: ren tekst. Men tiden går hurtigt på nettet...
En dag fik nyhedsbrevet ny redaktør, som spurgte om jeg kunne foreslå et nyt og mere overskueligt design.
Det blev en kringlet affære, men lykkedes til sidst:
www.nbi.dk/~natphil/hugin-og-munin/nyt.htm
www.nbi.dk/~natphil/hugin-og-munin/kalender.htm
Indholdet er videnskabsteori og videnskabsfilosofi og lign,
og hvis man har den slags interesser, kan H&M kun anbefales.
Held og lykke til ravnene på den videre flugt...
Skrevet med blogbogstaver
Denne side repræsenterer endnu et forsøg på at komme overens med en moderne grille: webblog.
Jeg må indrømme, at jeg oprindeligt mistænkte fænomenet for blot at være endnu et narcissistisk tiltag;
muligheden for at publicere alt om mig, mig, mig. Men efter at have set adskillige vellykkede eksemplarer,
måtte jeg ændre min holdning: Udgangspunktet er personligt, men personen behøver ikke også være målet.
Desuden bør man også overveje forskellen mellem det private og det personlige; det første rager ikke andre,
men det andet kan godt deles. Med den forskel in mente behøver en blog ikke blive egoets enegang...
Et andet aspekt ved blogs er formatet og automatikken. Formatet svarer til een uendelig lang papirstrimmel,
som man hele tiden kan skrive videre på i toppen. Jeg har ingen indvendinger mod dette enkle format. Men,
automatikken i systemet irriterer mig i den grad: man behøver ikke overveje layout, formattering, koder
(og det er fint for newbies). Men man kan heller ikke ændre noget, især ikke under overfladen (surt for nørden).
Men nu vil jeg helst rode med min egen kode, og dér er blogsystemet altså en black box. Ligesom windows.
Derfor endte jeg med at lave mit eget system (as usual)...
Blogs jeg kan anbefale:
www.klaus-johansen.dk
www.bibliopaten.weblog.dk
